Coronahotline

801100
corona@nanoq.gl
Alle dage fra
08:00 til 16:00

GÆLDENDE REGLER OG ANBEFALINGER

Du kan læse mere om de gældende regler og anbefalinger på landlægeembedets website her.


SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL

Få svar på de mest almindelige spørgsmål om ny corona-virus (COVID-19). Du kan altid finde de nyeste spørgsmål og svar på landslægeembedets hjemmeside her.


Formålet med hjemmekarantæne er at minimere smitterisiko i samfundet.

Så længe du er i hjemmekarantæne (og du ikke er testet positiv for COVID-19), bør du fortrinsvis forblive i dit hjem. Du må gerne gå ud, men bør så vidt muligt undgå kontakt til andre mennesker.

En hjemmekarantæne varer 14 dage fra det tidspunkt, du har haft kontakt til en smittet person.

Hjemmeisolation retter sig mod en borger, som enten har symptomer og afventer testsvar eller er verificeret smittet men rask nok til at være hjemme.

Formålet er at forebygge smitte udenfor og i hjemmet, hvis der er andre i husstanden.

Samboende til hjemmeisoleret er i ’hjemmekarantæne’ – og skal følge anbefalingerne herfor.

Du skal holde dig hjemme og ikke må forlade dit hjem.

Coronavirus er en familie af virusser, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene.

Siden december 2019 har der været udbrud i Kina med en ny type coronavirus, som ikke tidligere er set hos mennesker. Den ny coronavirus sygdom har af WHO fået navnet COVID-19 (Corona Virus Disease 2019).

Coronavirus smitter via dråber, når vi nyser, hoster eller snakker ligesom andre humane coronavirus. Virus optages gennem dine slimhinder - typisk din mund, næse eller øjne.

Den primære smittekilde er direkte kontakt mellem mennesker.

Det antages, at meget symptomatiske personer smitter mere, end personer med få symptomer, på grund af større virusmængde samt mere slimproduktion, hoste og nys. Meget tyder på, at personer med COVID-19 smitter i tidlige sygdomsstadier i modsætning til fx SARS, hvor patienter først blev smittefarlige sent i sygdomsforløbet. Der er ikke påvist smitte fra mor til foster under graviditet.

Det vurderes at blandt alle smittede i en befolkning forventes en dødeligheden 0,3-1% (Infection Fatality Rate (IFR)).

Generelle anbefalinger for at undgå smitte med virus i luftvejene er:

  • Vask dine hænder tit og brug håndsprit
  • Host eller nys i et lommetørklæde eller i det ærme – ikke i dine hænder
  • Undgå at spytte. Det kan være smittekilde for andre
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Undgå at være steder med tæt kontakt til andre mennesker


Smitte fra overflader?
Virus kan også smitte indirekte, hvis du fx rører ved et dørhåndtag, som er inficeret, fordi en smittet person har rørt eller hostet ud over den.

Overlevelsestiden for COVID-19 på overflader vides endnu ikke med sikkerhed, men det er kendt at coronavirus har en overlevelsestid på højst 48 timer. Virus er følsomt over for desinfektion med ethanol/sprit.

Du bliver ikke syg, blot fordi du har fået virus på huden, for eksempel dine hænder.

Men vi gnider os tit i øjne, næse eller fører hænderne op til munden – ofte uden at tænke over det – og kan derved få virus i slimhinderne.

Dine hænder kan også sprede smitten videre på det, du rør ved – fx skabslåger, computer, toilettræk mv.

  • Derfor skal du vaske dine hænder tit og grundigt
  • Derfor skal du rengøre kontaktflader hjemme og på arbejde

Langt de fleste smittede med covid-19 oplever symptomer, der minder om forkølelse eller influenza. Disse symptomer er normalt milde og begynder gradvist.

Nogle personer bliver smittet uden at udvikle symptomer og uden at føle sig syge. Man ved endnu ikke med sikkerhed, om smittede kan smitte andre før de får symptomer. Den viden vi har viser, at der er personer med symptomer, som er årsag til langt størstedelen af de nye tilfælde.

Der kan gå op til 14 dage, fra man er blevet smittet til man oplever symptomer.

De mest almindelige symptomer er:

  • Hoste
  • Feber
  • Træthed
  • Ondt i halsen
  • Muskelsmerter
  • Snuen
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Diarré


Bemærk, at symptomer kan være forskellige fra person til person.

De fleste mennesker, ca. 80 %, bliver raske igen uden behov for særlig behandling men ca. 5-15 % bliver alvorligt syge og udvikler åndedrætsbesvær, det vil ofte være ældre mennesker og personer med kroniske sygdomme.

Et host eller nys sender millioner af små dråber langt ud i luften og kan smitte mange i nærheden.

Host eller nys derfor et sted, der standser dråberne – f.eks. i ærmet, en engangsserviet eller lignende.

Hold så vidt muligt to meters afstand til andre, så I ikke ’udveksler’ partikler fra mund og slimhinder.

Undgå fysisk kontakt med andre, så I ikke afsætter smitte på hinanden.

Bor I sammen, så begræns fysisk kontakt, hold afstand og rengør fælles kontaktflader tit.

Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op på sygehuset eller sundhedscentret, da du kan smitte andre.

Sted Kl. 08.00-16.00 Efter kl. 16.00
Aasiaat 89 22 11 89 22 11
Ilulissat 94 32 11 94 32 11
Ittoqqortoormiit 99 10 11 59 93 21
Kangaatsiaq 89 43 00 89 22 11
Maniitsoq 81 32 11 81 32 11
Nanortalik 61 32 11 61 32 11
Narsaq 66 12 11 66 12 11
Nuuk 34 44 00 34 44 00
Paamiut 68 12 11 68 12 11
Qaqortoq 64 22 11 64 22 11
Qasigiannguit 91 12 11 89 22 11
Qeqertarsuaq 92 12 11 89 22 11
Qaanaq 97 10 11 94 32 11
Sisimiut 86 42 11 86 42 11
Tasiilaq 98 12 11 98 12 11
Upernavik 96 12 11 96 12 11
Uummannaq 95 12 11 95 12 11

Håndhygiejne handler om at holde sine hænder rene, det vil sige fri for mikroorganismer (f.eks. virus og bakterier), og snavs. En god håndhygiejne er en af de vigtigste måder at bryde smitteveje på i hjemmet, i dagtilbud, på sygehuset og på andre arbejdspladser.

Det bedste er at vaske hænder tit grundigt med vand og sæbe – det fjerner virus og snavs.

Hvis du har synligt snavs på hænderne, skal du bruge vand og sæbe (virus kan overleve i snavs).

Håndsprit slår virus ihjel, men normalt er det faktisk tilstrækkeligt at vaske hænderne. Håndsprit kan dog være et fint supplement efter håndvask, idet håndspritten kan have en god desinficerende effekt. Derudover kan det være fint at bruge håndsprit, hvis man ikke umiddelbart har mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe.

Korrekt håndvask:

  • Hænder og håndled fugtes først
  • Sæben fordeles grundigt
  • Vask grundigt og giv dig god tid - husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled
  • Skyl sæben af og dup hænderne helt tørre i f.eks. et papirhåndklæde


Husk hudpleje med fugtighedscreme, da vand og sæbe udtørrer huden og dermed nedbryder den naturlige sunde mikroflora på huden.


Du kan også høre borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Charlotte Ludvigsen forklare, hvilke forholdsregler kommunen har taget i forhold til COVID-19.


MYTEDRÆBEREN

Det kan være svært at finde ud af, hvad der er sandt og hvad der falsk. Særligt på de sociale medier florerer flere myter, som ikke har bund i virkeligheden. Her har vi samlet en række populære myter, så du kan skille skidt fra kanel. Du kan læse flere mytedræbere på WHOs hjemmeside her.